Vi ved, at vi er med til at sætte rammerne for din fest eller arrangement, og det er et ansvar, vi tager alvorligt. Det er vigtigt for os, at alle vores kunder har en god oplevelse, og derfor møder vores medarbejdere altid på arbejde med et smil, så de kan bidrage med en god stemning til din fest.
Hos os er en aftale en aftale, og det betyder, at vi møder op og står klar til tiden, så ingen af dine gæster sidder med knurrende maver og venter længe på maden.
Festgrisen er ejet af Jesper Stenberg Jensen, som er vokset op med forældre i slagterbranchen, der også lavede mad ud af huset, derfor har han god erfaring med branchen. Han brænder for at arbejde med mennesker og sprede glæde gennem et godt måltid.
Når du vælger Festgrisen som leverandør til din fest, vælger du en familievirksomhed med årelang erfaring og traditioner.
Da Kirsten og Flemming Jensen i 1984 købte Vester Hæsinge Slagterforretning tilbød de levering af festmad i tillæg til slagterforretningen – en tradition, der forbliver i familien blandt deres sønner.
Nu er det nemlig Jesper Stenberg Jensen, der driver Festgrisen, mens broderen Stefan Jensen driver Vester Hæsinge Slagterforretning. Festgrisen er et selvstændigt foretagende, men samarbejdet forbliver, idet kødet bliver leveret af Vester Hæsinge Slagterforretning. Det er nemlig garanti for gode råvarer.